Har set serien Quicksand. Det er en svensk miniserie i seks afsnit. Den handler om et skoleskyderi og det efterfølgende skyldsspørgsmål. Det er en af de bedre serier jeg har set længe.

Derudover har jeg været i det ny teater og se Chess. Det er lidt sent at anbefale den, da sidste forestilling blev vist i går. Men den var virkelig fed. Musikalsk var der ikke en finger at sætte på præstationen. Der var stor variation, så man kedede sig aldrig. Og lydstyrken blev brugt meget dynamisk. Der var stille passager, almindelig passager og når stemningen gav anledning ti det, passager med højt lydniveau. Det var dejligt at lydstyrken blev brugt sådan. Ofte synes jeg lyden er gennemgående for høj, hvilket gør at ørerne og hjernen bare trættes. Det er langt federe at have stille passager, og så en gang i mellem når scenerne og musikken lægger op til, blæse publikum bagover.