15
[2026-01-23] Fri snak fredag
(feddit.dk)
Et meta-forum for nyheder, meddelelser og debatter omkring Feddit.dk i sig selv.
Man er også velkommen til at poste her hvis der ikke er nogen andre fællesskaber der passer - men husk at tjekke om der ikke er et andet fællesskab der kunne passe først!
Det har været en temmelig hård uge. Jeg startede på jobbet for 3 uger siden, så jeg er stadig kun overfladisk inde i opgaverne. Mandag lagde min nærmeste kollega sig syg, så der kun var mig til at håndtere vores opgaver - og jeg er blevet ansat fordi han har været presset på opgaverne. Så jeg har skullet løse opgaver af hasterhaster/vigtigt-typen, uden at have kompetencen og ej heller systemadgange til det. Vi har heldigvis et godt samarbejde med en anden afdeling i organisationen, som arbejder med de samme opgaver som jeg selv, og som kunne træde til og hjælpe - men det er stadig svært når de har kontor i en anden bygning 20 kilometer væk.
Så jeg har set meget frem til weekenden, som blev startet med en spontan bytur i går aftes, og så en tur hjem til de gamle i dag. Jeg er heldigvis i fin stand til at køre bil nu, ellers skulle jeg have taget toget, hvilket er besværligt når jeg skal derhen. God weekend til jer alle!