this post was submitted on 21 Jul 2026
10 points (100.0% liked)

Nyheder

1056 readers
41 users here now

For alle nyheder, hvad end de måtte omhandle.

Regler

1. Brug artiklens titel

Titlen på indlæg skal være titlen på nyhedsartiklen der linkes til. Du må dog gerne oversætte titlen hvis den ikke er på dansk, så længe oversættelsen er retvisende. En alternativ titel (fx i tilfælde af clickbait) eller vigtig supplerende information kan angives i kantede parenteser. Fx: "Clickbait titel [Beskrivende titel]". Dette sikrer at titlen på artiklen ikke er misvisende.

2. Brug ikke tekstfeltet ("body")

Link udelukkende til artiklen. Tekstfeltet (“body” på engelsk) må kun bruges til at skrive et kort neutralt uddrag af artiklen eller et neutralt referat hvis artiklen er bag en betalingsmur. Hvis du vil tilføje spørgsmål, kommentarer eller udtrykke holdninger, så skriv en kommentar i stedet. Dette sikrer at debatten foregår fra et neutralt synspunkt der tager udgangspunkt i artiklen, og ikke en bestemt vinkling skrevet i tekstfeltet.

3. Kun nye artikler

Artikler må højst være en uge gamle. Dette sikrer at artikler faktisk er nyheder.

4. Debat-indlæg og andet skal markeres

Det er tilladt i et begrænset omfang at indlægge artikler der ikke som sådan er nyhedsartikler og ikke er skrevet af avisens ansatte (fx debat-indlæg eller læserbreve), men sådanne artikler skal markeres med [Debat] el. lign. mærkat i titlen af indlægget inden titlen på artiklen. Dette sikrer at brugere er klar over den potentielle højere bias der kommer fra debat-indlæg og sikrer at debat-indlæg ikke bruges til at skubbe en agenda.


Husk også at følge Feddit.dks generelle regler.

founded 3 years ago
MODERATORS
you are viewing a single comment's thread
view the rest of the comments
[–] MBech@feddit.dk 7 points 1 week ago (1 children)

Problemet ligger vel i at det begrænser hvem der kan lave sociale medier. Kan vi forvente at Sortekanin kan verificere os alle herinde på Feddit.dk? Det må vel kræve nogle ressourcer af en eller anden art. Derudover, har vi lyst til at Sortekanin skal have den slags private informationer om os? Alt tyder ganske vist på at det europæiske ID (Eller er det bare det danske?) system ikke vil give andet end et "Ja, personen er gammel nok" eller "nej", men det er stadig mere data alverdens sider skal have liggende om os alle sammen.

[–] Tralle@feddit.dk 6 points 1 week ago (4 children)

Du angriber det praktiske.

Forstå mig ret.

Ingen himler over at mindreårige ikke kan gå ned i brugsen og købe en flaske vodka.

Ingen himler over vi ikke lader 15årige køre bil.

Vi er relativt enige om at Sociale medier (og andet på internettet) er skadelige.

Hvordan løser vi den?

[–] SorteKanin@feddit.dk 6 points 1 week ago (1 children)

Vi er relativt enige om at Sociale medier (og andet på internettet) er skadelige.

Ved at vågne op og indse at de også er skadelige for voksne. Voksne er så gode til at tro at de ikke er børn mere. Det er noget humbug hvis du spørger mig. Børn og voksne er mere lig hinanden end som så.

Vi bør gøre sociale medier sunde, ikke skadelige. For alle. Det her med at udelukke børn fikser jo ikke platformene. Det er mere eller mindre bare en distrahering, og muligvis en ondsindet undskyldning for at indføre mere overvågning.

[–] farsinuce@feddit.dk 1 points 1 week ago* (last edited 1 week ago) (1 children)

Alkohol er også skadeligt for voksne. Børn og unge, hvis hjerne og identitet stadig udvikler sig, bør dog opbygge et fundament uden for megen alkohol i den kritiske del af deres udvikling, hvor de er mest udsatte og påvirkelige af de skadelige effekter.

Erstat [alkohol] med [andet skadeligt middel] efter eget ønske, så som SoMe eller AI 🤏

Vi gør bare sociale medier sunde

Det har vidst sig vanskeligt at komme usunde allerede-lovlige ting på markedet til livs ad frivillighedens vej. Vi er oppe imod techgiganter, som er too big to fail, og ligeglade med samfunds ve og vel.

Så kan det godt være, vi sidder her med vores alkoholfri kombucha på Feddit, men det får vi ikke fat om problemets rod ved.

[–] SorteKanin@feddit.dk 3 points 1 week ago (1 children)

Jeg tror bare ikke metaforet holder helt. Hvis nu jeg skal modificere metaforet lidt, så er det mere sådan hvis nu der var alkohol i vores drikkevand fra hanen. Det burde man jo bare fjerne? Selvfølgelig skal vores drikkevand være sundt og rent, for alle mennesker.

Det har vidst sig vanskeligt at komme usunde allerede-lovlige ting på markedet til livs ad frivillighedens vej. Vi er oppe imod techgiganter, som er too big to fail, og ligeglade med samfunds ve og vel.

Det her er jo bare at give op. Selvfølgelig skal vi ikke gå ad frivillighedens vej og jeg synes absolut ikke vi skal betragte nogen sociale medier som too big to fail. Hvis de ikke kan følge reglerne må de lukkes i EU.

[–] farsinuce@feddit.dk 1 points 1 week ago* (last edited 1 week ago)

hvis nu der var alkohol i vores drikkevand fra hanen. Det burde man jo bare fjerne?

Eller pesticider? 😗

Når der er usund SoMe i vores internetkabler, bør vi også regulere på dét.

Selvfølgelig skal vi ikke gå ad frivillighedens vej og jeg synes absolut ikke vi skal betragte nogen sociale medier som too big to fail. Hvis de ikke kan følge reglerne må de lukkes i EU.

Det er vi ganske enige om. Frankrig leder et fint eksempel. Men tænker, der må være en enorm lobby imod det, så det er nok ikke ligetil at få igennem på EU-plan.

[–] Nangijala@feddit.dk 4 points 1 week ago* (last edited 1 week ago) (1 children)

Har faktisk selv svært ved at se problemet i det. Jeg har bemærket tonen omkring aldersverifikation og at alle online virker til at være imod det, men samtidig undrer jeg mig bare, fordi disse folk opfører sig som om de ikke allerede har giver alle mulige informationer til den ene platform efter den anden, som er langt mere grænseoverskridende end deres alder.

Jeg aner ikke hvor meget information om mig, der er tilgængeligt derude, men jeg antager at stort set alt ligger der, hvis nogen virkelig vil have fingrene i det. Også min alder. Noget af det har jeg selv givet. Noget af det har jeg ikke givet og noget af det er blevet fundet og gemt aktivt af hjemmesider, der tracker mig.

Jeg antager bare, at jeg ikke har noget privatliv når jeg er online fordi det synes jeg er det mest fornuftige at antage. Ja, jo, man kunne få en VPN til at fjerne informationer om en, men det er lidt som et plaster på et oversavet ben. Internettet glemmer aldrig, osv.

De eneste, som kan sikre sig selv nogenlunde er de dygtigste af de dygtigste tech-nørder, og dem er der altså ikke mange af derude. Selv de gutter og gutinder, ville snildt kunne blive sporet og fundet i løbet af en uge eller to, hvis verdens dygtigste efterforskere satte alt ind på at finde dem. Privatliv online er en illusion uden lige.

Samtidig kan jeg ikke lade være med at se på alle brokkehovederne, der mener at noget skal gøres for at beskytte børn mod sociale medier. Så prøver EU at lave en løsning og så brokker brokkehovederne sig igen.

I en perfekt verden ville jeg da også ønske, at man bare kunne beordre amerikanske techgiganter til at fikse deres platforme så de ikke skaber afhængighed og ikke har let tilgængeligt, skadeligt materiale på sig. EU ville tvinge dem til at sørge for, at ingen under en vis alder kan komme på deres platforme. Men hvordan gør man det, i selv dette scenarie?

Det gør man ved at bede om aldersverifikation. Så har vi egentlig bare gentaget det samme resultat med et par ekstra skridt. Amerikanske tech-giganter er i øvrigt ikke en del af EU og deres eget land har en anden holdning til lovgivning mod store firmaer, så det er en kende naivt at forvente at EU kan gå ind og tvinge udenlandske tech-firmaer til ændre deres produkter og tage et globalt ansvar. Aldersverifikation er en del nemmere og mere simpelt at indføre end at rulle ti års udvikling på amerikanske platforme tilbage. Især når USAs nuværende administration ikke kun er uenig med os, men er aktivt fjendtlig mod os og vores værdier.

Jeg var engang medlem af et forum hvor man skulle være 16 for at joine. Det blev sådan, at man i sidste ende skulle verificere sig selv med sit CPR-nummer fordi, der hsvde været et par tilfælde med børn, der oprettede sig derinde. Det var et lille forum, ikke ulig feddit.dk og det fungerede fint. Så kan man jo korse sig over at folk var villige til at give sådanne oplysninger dengang, men jeg har sgu flere gange oplevet kommunemedarbejdere bede om mit CPRnummer og et skan af mit pas pr email for at verificere at jeg ejer min virksomhed og selvom jeg foretrækker at gå ned på rådhuset fysisk og få det gjort, så ved jeg at der er en gennemgribende ligegyldighed på det område og folk gør bare sådan noget uden at tænke over det, fordi det er belejligt bare at gøre det pr mail vs at tage tid ud af din travle dag og gå ned og stå i kø, for at få ordnet det.

Så meget sårbart information bliver delt online hele tiden. Netbank, eboks, you name it. Det kræver ikke ret mange fejl og så ligger alle dine mest sårbare data på the dark web selv, hvis du har været forsigtig.

Med meget stor sandsynlighed, så ligger dine data allerede derude. Der sker datalæk hele tiden. Det er prisen når man vælger at digitalisere sit samfund og sit personlige liv, som mange af os har gjort eller er blevet tvunget til.

Når jeg tænker på, hvor meget skadeligt materiale, der er derude, som børn hele tiden bliver udsat for uden at have bedt om det, og/eller hvor sårbare de er for at ende i kløerne på pædofile, ekstremister eller online sekter, så kan jeg kun sige, at jeg meget hellere vil aldersverificere mig selv og komme et skridt tættere på et internet, hvor børn bliver beskyttet mere, end jeg vil sidde og bilde mig selv ind at min aldersverifikation på nogen måde er værre end alt det andet information, der ligger frit tilgængeligt om mig derude allerede. Både frivilligt og ufrivilligt.

Måske er jeg mega dum og naiv, men jeg har svært ved at se det her oprør mod aldersverifikation som andet end en ny version af alle dem, der brokkede sig over at de skulle spritte hænder og gå med mundbind under corona.

Folk vil have at problemerne bliver løst uden, at de selv skal ofre noget for det. Og bliver de bedt om at ofre noget som helst, så er det pludselig et brud på deres menneskerettigheder og jeg ved ikke hvad. Fuck børnene. Så længe jeg kan beholde min illusion om privatliv online, så er jeg glad.

[–] SorteKanin@feddit.dk 3 points 1 week ago (2 children)

Forstår godt dit perspektiv og tror da også at modstanden mod aldersverifikation nogle gange er overdrevet. Det kan gøres på måder der stadig opretholder det meste privatliv.

Men jeg er ikke enig med dig i at vi nærmest allerede kan give op når det kommer til privatliv, fordi det allerede ikke findes. Det synes jeg faktisk det gør.

Ja, selvfølgelig kunne man kigge igennem historikken for en bruger på internettet og finde en masse info. Men hvis man bliver doxxet kan man trods alt bare lave en ny bruger, og så er man anonym igen. Muligheden er der.

Og ja, selvfølgelig kunne de dygtigste efterforskere i verden finde dig. Det kan de også i virkeligheden for den sags skyld. Det har ikke noget med internettet at gøre som sådan. Men det er et urealistisk scenarie, medmindre du er internationalt eftersøgt eller noget.

Jeg synes privatliv er en vigtigt rettighed, på niveau med ytringsfrihed. Hvis man ikke har privatliv, så ser vi ind i alle mulige dystopiske scenarier, hvor virksomheder og stat ved mere om dig end du selv gør og bruger den information imod dig, uden at du overhoved ved det. Demokrati kræver privatliv, ligesom det kræver ytringsfrihed.

Amerikanske tech-giganter er i øvrigt ikke en del af EU og deres eget land har en anden holdning til lovgivning mod store firmaer, så det er en kende naivt at forvente at EU kan gå ind og tvinge udenlandske tech-firmaer til ændre deres produkter og tage et globalt ansvar.

Det synes jeg slet ikke. Hvis ikke de her platforme kan overholde loven i EU, så må man jo lukke dem i EU. Så må vi lave vores eget som følger reglerne. Den der tankegang er da bare at underkaste os USA fordi de ejer de eksisterende platforme (hvilket jo egentlig er et stort problem, men lidt separat diskussion).

Jeg synes vi hellere bør fokusere på at lave internettet sundt for alle - både børn og voksne. Når det kommer til stykket har jeg ikke som sådan så meget imod aldersverifikation når det gøres ordentligt, altså med privatliv in mente. Men det er bare sjældent tilfældet.

Som jeg skrev i en anden kommentar, Reddits aldersverifikation har tråde til Peter Thiel og kræver at du tager et billede af dig selv eller uploaded dit pas eller noget. Det er skidt. Det burde bruge det der AltID eller noget i stedet for, som svarer på "Over 18 år?" med ja eller nej, og ikke giver andet info. Men det var ikke den løsning de valgte - i stedet invadere Reddit nu dit privatliv. Så det er ikke nødvendigvis fordi det ikke kan gøres godt, men tror desværre ikke man kan regne med at det altid vil gøres godt.

[–] Nangijala@feddit.dk 2 points 1 week ago

Det er nogle gode pointer du kommer med. Har læst det hele og taget det ind, men har ikke lige haft energien til at fortsætte samtalen (havde familie på besøg med nogle meget energiske børn og hunde forleden) 😅 vil bare lige give lyd fra mig når nu du tog tid ud til at svare med dine overvejelser.

Kan dog sige at det med Peter Thiel lyder ret problematisk. Var ikke klar over at han var en del af det her. Ew.

[–] vandsjov@feddit.dk 1 points 1 week ago (1 children)

Det kan gøres på måder der stadig opretholder det meste privatliv.

Er det ikke allerede blevet gjort på EU niveau og mere eller mindre “blot” skal rulles ud?

[–] SorteKanin@feddit.dk 1 points 1 week ago (1 children)

Måske? Men du kan jo bare kigge på Reddit, de gør det ikke på den måde. Jeg kender ikke til nogen platforme der faktisk gør det ordentligt.

[–] vandsjov@feddit.dk 2 points 6 days ago

Problemet er at Reddit selv prøver at lave bekræftelsen (gætter jeg) i stedet for at bruge officielle metoder.

Info om EU app

[–] farsinuce@feddit.dk 3 points 1 week ago* (last edited 1 week ago)

Med en løsning som aldersverifikation på EU-plan, hvor den enkelte hjemmeside eller social medie udelukkende ser et "Ja/Nej" for hvorvidt du opfylder alderskravet - som f.eks. det ny AltID gør det.

1000005862

[–] toooobeeee@social.linux.pizza 3 points 1 week ago

@Tralle
Nemt!
Ved at pålægge UDBYDEREN ikke at levere skadeligt indhold.
@MBech