Jeg faldt over en lille dokumentar om en mand, der kun har 7 sekunders hukommelse pga. en virus, der smadrede hans hjerne tilbage i 80erne. Jeg vil gerne dele den med jer, for den gjorde et meget stort indtryk på mig. Ikke så meget pga. hans tilstand, men pga. den kærlighed hans familie har til ham og han har til dem på trods af, at han ikke har set dem før, godt ved hvem de er, men ikke ved hvem de er på samme tid.

Hav evt. nogle lommetørklæder klar, for det er virkelig, virkelig barskt og smukt og sørgeligt. Jeg blev i hvert fald ret ked af det mens jeg så den. Manden selv, Clive Wearing, ytrer meget poetiske beskrivelser af hans oplevelse af livet: "Det er som at være død. Ingen tanker, ingen drømme."

Til spørgsmålet "hvad er hjem?" svarer ham: "Hjem er i går."