Hvor er det godt at høre <3 <3 og ja, når man er i gang med at kravle ud af mørket, så føles det hele tungt og fremskridt er så små at man ikke engang lægger mærke til dem. Det vigtigste og vildeste er at du kravler videre og rækker ud! Det er så stærkt! Og på et eller andet tidspunkt, vil du kigge dig over skulderen og blive forbløffet over hvor langt du er kommet! Sådan var det i hvert fald for mig da jeg ikke gad være her mere, men blev hængende alligevel. Ligepludselig en dag, greb jeg en pensel og begyndte at male og derfra kravlede jeg videre og kom tilbage på skolebænken og efter det, fik motivationen til at spise sundere og bevæge mig og så rullede lavinen ellers. Men det tog lang tid og var pisseirriterende langsomt og absolute hele besværet værd!

Jeg håber, at du kæmper videre, for der er mennesker her og nu, der holder af dig og der er mennesker, du slet ikke har mødt endnu, hvis liv vil blive bedre i fremtiden, fordi de har mødt dig og vice versa <3 Kram!