20
submitted 6 days ago by AutoMod@feddit.dk to c/fedditdk@feddit.dk

Så er det endelig fredag! Dette er tråden, hvor der kan snakkes om alt og intet.

Denne tråd oprettes automatisk af botten hver fredag kl 6.

Hvis du har spørgsmål til botten eller ønsker at bruge den på et fælleskab, så skriv til @President_Pyrus@feddit.dk .

God weekend!

you are viewing a single comment's thread
view the rest of the comments
[-] Nangijala@feddit.dk 10 points 5 days ago* (last edited 5 days ago)

Vi så en vaskeægte duehale for leden og jeg er håber virkelig at vi kan lokke sådan en laban til haven til næste år. Vi har købt dens værtsplante så den i det mindste har muligheden for at yngle i vores have. Nu må vi se. Vi har fået fyldt rigtig godt op med andre hjemmehørende planter, der enten er gode nektarplanter til bier og sommerfugle eller er gode værtsplanter for forskellige sommerfuglearter.

Kan ikke huske om jeg har nævnt dette herinde før, så hvis jeg gentager mig selv, så beklager jeg:

Vi har især plantet godt til med kællingetand som er værtsplante for ca. 11 forskellige sommerfuglearter. Hvis man gerne vil gøre noget godt for vores sommerfuglebestand, så plant kællingetand.

Der er også mange andre godre værtsplanter, men ingen er vært for lige så mange sommerfugle, som kællingetand.

I øvrigt, hvis man har et område i sin have, hvor der gror mange brændenælder, så overvej at lade dem stå, hvis de ikke generer for meget. Brændenælden er nemlig værtsplante for ca. 6 forskelige sommerfuglearter, deriblandt nældens takvinge og dagpåfugleøje. Måske er det også derfor man ser de to arter oftest, for brændenælder løber vi ikke lige tør for i det danske landskab foreløbig.

Overvej også at plante djævelsbid. Den er i tilbagegang ude i naturen, men er en meget vigtig plante for både bier og sommerfugle! Der sidder altid bier og sommerfugle i vores djævelsbid og fordi planten er så ranglet som den er, så ser det ret sødt ud når en humlebi lander i den og hele stænglen gynger.

Der er en pdf her, som er en god lille guide til planter, som er gode til sommer fugle og her er en hjemmeside, der også snakker om planter og sommerfugle.

Derudover kan man altid kigge forbi naturbasens hjemmeside, hvor du kan slå alle planter og insekter op, læse om dem og se et belejligt kort over subjektets udbredelse. Det er nemlig også smart at forsøge at tænke lokalt, så man tilgodeser lokale insekter.

Jeg ville fx oprindeligt gerne have klokkeensian i haven så jeg kunne tiltrække ensianblåfuglen, fordi den er en pisse fascinerende sommerfugl. Men læste mig frem til at den ikke hører til i mit område overhovedet, så det lod jeg ligge og så mig om efter andre planter, som er bedre for mit lokalområde.

Synes det er sjovt at tænke på at vi for nogle måneder siden ikke vidste en skid om noget som helst og at nu ved vi lidt. Det har virkelig været en masse famlen og forvirring i løbet af sommeren. Selv halvvejs gennem august havde vi stadig ikke sat os ind i hjemmehørende arter og nu er det nærmest en besættelse hos os begge.

[-] Sommerhaven@feddit.dk 6 points 5 days ago

Lige hvad jeg manglede til det næste hjørne. Tak 🌞⭐

[-] Nangijala@feddit.dk 2 points 4 days ago

Yay! :D jeg tror også at når vi ved liiiidt mere om det her skøre projekt vi har sat i gang, så vil jeg forsøge at lave en tråd med lidt info omkring de forskellige planter og hvordan de påvirker insektlivet i vores have. Pt har vi plantet 26 forskellige hjemmehørende arter og har enten købt eller samlet frø fra yderligere 3-4 arter, som bliver sået til foråret. Så der er kommer til at være en masse erfaringer vi får gjort os, hvis de overlever vinteren xD

Og ud over det har vi ca. 30 andre planter som vi har valgt fordi de er insektmagneter. Iblandt dem er indianermynte/anisiop og kæmpeverbena virkelig gode til at lokke insekter i haven. Så hvis det er lidt uoverskueligt, så kan man aldrog gå galt i byen med de to planter. De virker lige så godt som sommerfuglebuske!

Og så ved jeg ikke om det bare var et random tilfælde, men vores have havde kun besøg af honningbier i foråret, da de kom for at suge nektar af vores krokus og jeg så dem aldrig igen før vi plantede en kattehale i august. Det var den eneste plante i vores have, som honningbierne gad besøge. Jeg ved ikke om honningbier bare er pisse kræsne eller hvad, men det bed jeg mærke i. Humlebierne er tilgengæld altædende. xD

Men ja, vi gør os lige lidt mere erfaring inden jeg begynder at lave tråde om det xD vi er trods alt to ignoranter, der starter fra bunden herhjemme xD

[-] Sommerhaven@feddit.dk 1 points 3 days ago

Ej i et bare så gode, og endnu bedre hvor er det så dejligt at høre hvor godt i er faldet til nu. Virkelig fedt.

Glæder mig mega meget til tråd. Wee 🤩

[-] MindMovie@feddit.dk 5 points 5 days ago

Hvis man gerne vil gøre noget godt for vores sommerfuglebestand, så plant kællingetand.

Er kællingetand tjenlig som bunddækkeplante?

[-] Nangijala@feddit.dk 4 points 5 days ago

Ja, det er sådan vi har valgt at behandle vores. De kan blive 30 cm høje ud fra hvad jeg har kunnet læse mig frem til, men de er langsomtvoksende (hvilket jeg sgu godt kan have mine tvivl om, for synes satme vores skyder meget når man tænker på, hvordan og hvor sent vi har sat dem). Derudover er de pisse hårdføre og tåler næsten alt. Har læst flere steder at man sagtens kan hakke dem ned med plæneklipperen uden at det gør dem noget. Vi har plantet vores kællingetænder på et skræntet område i haven, hvor de kommer til at stå i direkte sol, hvilket er rigtig godt i forhold til at tiltrække sommerfuglene. De kan godt flyve i skygge, men mit indtryk efter at have observeret deres opførsel igennem sommeren er, at de faktisk foretrækker blomster, der står i direkte sol. Selv, hvis planten er deres yndlings i forhold til nektar, så besøger de den kun når solen rammer den. Jeg tror det er en blanding af at solen og varmen aktiverer duftene i planten og så det faktum at sommerfugle er utroligt kuldskære. Der skal ikke ret meget kulde til før de bliver slået ud og går i en slags dvale, sådan som jeg har oplevet dem.

Her er vores kællingetænder. Det er en blanding mellem planter vi har købt på en planteskole og nogle min kæreste fandt ude i naturen og hentede med hjem. De fleste af dem gror faktisk rigtig fint og jeg tror, at det har hjulpet deres rødder at få fat, at det har regnet så meget her på det sidste:

Det er ikke super prangende lige nu fordi det er efterår og fordi vi lige har sat dem, men vi håber at de finder sig til rette og skyder stærkt til næste år. Vi synes i hvert fald, at selvom de kun lige er blevet plantet for nogle uger siden, at så er det imponerende hvor viljestærke de stadig er. Især de vilde af dem, der ikke har hygget sig i en potte, hvor de er blevet nurset siden de var små babyplanter.

Her er i øvrigt et eksempel på kællingetand, der er blevet godt etableret i en have. Det er fra bogen "Sommerfuglehave" af Michael Stoltze, Mona Klippenberg og Susan Trolle. Dette er fra Mona Klippenbergs have:

PS: I forhold til det med bunddække, så tilføjer min kæreste, at den ikke gror så tæt at den kan kvæle græs, men den vil godt kunne holde ukrudt nede, mener han. :)

[-] MindMovie@feddit.dk 4 points 5 days ago

Nå, til mit brug skal både græs og brændenælder holdes nede, sådet ender nok med bunddækkehindbær og/eller krybende timian. Men så må der findes plads til kællingetænder andre steder.

Tak for bog-tippet, jeg reserverer den straks.

[-] Nangijala@feddit.dk 2 points 4 days ago* (last edited 4 days ago)

Fair nok xD

Hvis du får lyst til at kigge efter flere sommerfuglebøger, så er Michael Stoltze vores største sommerfuglenørd i Danmark :D

Og held og lykke med haven!

this post was submitted on 11 Sep 2026
20 points (100.0% liked)

Feddit.dk

1447 readers
39 users here now

Et meta-forum for nyheder, meddelelser og debatter omkring Feddit.dk i sig selv.

Man er også velkommen til at poste her hvis der ikke er nogen andre fællesskaber der passer - men husk at tjekke om der ikke er et andet fællesskab der kunne passe først!

founded 3 years ago
MODERATORS