15
submitted 1 week ago by AutoMod@feddit.dk to c/fedditdk@feddit.dk

Så er det endelig fredag! Dette er tråden, hvor der kan snakkes om alt og intet.

Denne tråd oprettes automatisk af botten hver fredag kl 6.

Hvis du har spørgsmål til botten eller ønsker at bruge den på et fælleskab, så skriv til @President_Pyrus@feddit.dk .

God weekend!

you are viewing a single comment's thread
view the rest of the comments
[-] Nangijala@feddit.dk 2 points 5 days ago

Jeg vidste, at du ville dukke op xD og ja, jeg har mine blinde vinkler når det kommer til film og serier. Jeg rystede min bedste veninde i hendes grundvold da jeg på et tidspunkt erkendte, at jeg aldrig har det den første Jurassic Park-film. Har heller aldrig set Star Wars... eller rettere, jeg sov mig igennem A New Hope tre-fire gange før det lykkedes mig at se den færdig og opgav 30 minutter inde i Empire Strikes Back. Kæmpede mig igennem den første Indiana Jones film da jeg var sidst i 20erne og måtte erkende at toget er kørt for mig når det kommer til disse nostalgi-film. Jeg ved ikke hvorfor det er sådan, men de fleste über mainstream film og serier som er almindeligt kendt i popkultur, har jeg enten aldrig set eller forsøgt at se da jeg var for gammel til at have glæde af dem. Kender primært til dem gennem memes osv. Det meste af det jeg ved om Matador ud over de få ting jeg husker fra da jeg så serien som barn, er referencerne i Blinkende Lygter.

[-] Dreamer95@feddit.dk 3 points 5 days ago

Har du ikke set jurassic park!?!?

Starwars, kan jeg nu godt forså, det er efter min mening en stærkt overvurderet franchise.

Uhh, er der matador referencer i Blinkende lygter? Så kan det være jeg skulle få den set XD

Men det er ret sjovt hvad man lige er til. En kammeret og jeg ser rigtig mange af de gamle store franchises som enten en af os eller begge aldrig har set, og jeg elsker at se de gamle film. Selv om tit er det bedste bare at grine over hvor dårlige de er.

[-] Nangijala@feddit.dk 3 points 4 days ago

Ja, min veninde var også ved at falde fra hinanden over jurassic park. xD

Jeg kan oprigtigt ikke udstå Star Wars. 🥲 alle hyper bare det univers og siger at det er så godt og så velskrevet og så sætter jeg mig ned og ser A New Hope og har aldrog kedet mig mere i mit liv og hold nu kæft, hvor er det dog useriøst og barnligt.

"Nej nej, det er Empire Strikes Back, som du skal se! DEN er virkelig god og den bedste film i serien!" Okay, sætter mig ned og sætter empire på og det er bare det samme vås som A New Hope. Indser at alle jeg kender er totalt forblændet af deres nostalgiske drengeår og at det de ser er de gpde minder fra en mere simpel tid, hvor det ikke krævede så meget at blive imponeret. Jeg kan godt lide filmen Willow, som også er en Lucasfilm, men jeg ville lyve, hvis jeg sagde, at jeg kan lide den fordi det er en god film og ikke fordi jeg blot bliver nostalgisk når jeg ser den.

Hvis ikke du har set Blinkende Lygter, så er jeg virkelig misundelig på dig xD gad godt opleve at se den film for første gang en gang til. Hvis du opdager, at du kan lide Blinkende Lygter, så vil jeg også varmt anbefale Retfærdighedens Ryttere bagefter 👍

Gamle film kan også noget! Jeg har en håndfuld gamle film som jeg til hver en tid vil anbefale til alle:

The Cabinet of Dr. Caligari - syret stumfilm, der var en stor inspiration for Tim Burton's look.

Sunrise: A Song og Two Humans - rørende stumfilm tilgivelse og troskab. Muligvis den bedste stumfilm nogensinde.

Freaks - kontroversiel film om cirkus-freaks, hvor spørgsmålet er om det er de vanskabte, der er de virkelige monstre. Filmen udkom i 1932 og blev banlyst flere steder på trods af at den var langt foran sin egen tid.

I Walked With A Zombie - zombiefilm fra 40erne, der ligesom Freaks er langt foran sin tid i forhold til emner om menneskerettigheder.

Seven Samurai - en lille japansk landsby bliver hærget af en kriminel bande og den gruppe bestående af syv samuraier, bliver hyret til at beskytte byen og lære dem at slås. Måske Akira Kurosawas mest kendte film, men du ville potentielt vælge en hvilken somhelst film fra denne instruktør og blive blæst bagover. Min personlige favorit er "Akira Kurosawa's Dreams", som er en antologi bestående af en håndfuld kortfilm, der alle er baseret på drømme som instruktøren selv har drømt. Der er ikke rigtig en film som Dreams derude. Jeg viste den engang til en gruppe medstuderende da jeg var underuddannelse og de var alle sammen tryllebundede.

Ordet - gammel dansk film om en lille bondefamilie, hvor en af sønnerne er blevet sindssyg og tror at han er Guds søn. Så teaterstykket en gang for mange år siden og fandt filmen nogle år senere. Ganske god og efterlader et indtryk. Men du har nok allerede stiftet bekendtskab med dette stykke, når jeg tænker på at du er en vaskeægte kultursluger xD

12 Angry Men - også et teaterstykke, der blev til en film. En jury skal nå til enughed om en ung dreng, af mørkt udseende er skyldig eller ej i mord og alle undtagen én jury er enige om at han er skyldig. Det bliver starten på en kamp mellem stærke og stædige personligheder og man sidder på kanten af stolen hele vejen.

To Kill A Mockingbird - ja, der er åbenbart et tema her, men atter engang er der en gammel film om retfærdighed, menneskerettigheder og hvor hårdt det er at gøre det rigtige når man er fanget i en verden og et system, der er pilråddent.

A Patch of Blue - en blind hvid kvinde bliver venner med en sort mand og langsomt udvikler de følelser for hinanden, mens manden forsøger at hjælpe kvindem væk fra hendes voldelige familie. Manden spilles af legenden Sydney Poitier🤌, som jeg altid har haft en kæmpe svaghed for xD

Who's Afraid of Virginia Wolf - vanvittigt stykke gjort til film om et ungt par, der bruger en aften sammen med et ældre, intenst og krigerisk ægtepar, der bruger hele aftenen på at skændes. Det ældre ægtepar spilles af Elizabeth Taylor og Richard Burton, så du ved at du er i gode hænder!

[-] Dreamer95@feddit.dk 2 points 4 days ago

Så vidt jeg har forstået, så var den første star wars film også en relativ lavbudget film, som egentlig bare skulle være en action/sci-fi, som blev et mega hit grundet soundtracket, og så har de bare malket koen siden.

Star trek, har tilgengæld altid været samfundskritisk og mere end bare fjollede historier (selv om nogle afsnit selvfølgelig bare var fjollede historier)

Se alle de film du anbefaler der, lyder som ægte "gode" film, som skal give en noget at overveje eller efterlade et indtryk. Og jeg er sikker på at du har helt ret I at de er gode.

Men det er yderst sjældent at jeg faktisk ser film. 99 % af tiden vil jeg hellere bare brodere, og så er det de hjernedøde action film, eller dem man har set en milliard gange før der er bedst.

this post was submitted on 02 Oct 2026
15 points (100.0% liked)

Feddit.dk

1449 readers
24 users here now

Et meta-forum for nyheder, meddelelser og debatter omkring Feddit.dk i sig selv.

Man er også velkommen til at poste her hvis der ikke er nogen andre fællesskaber der passer - men husk at tjekke om der ikke er et andet fællesskab der kunne passe først!

founded 3 years ago
MODERATORS