Et sted i tredje bind blev jeg enig med mig selv om, at det var samme plot og samme persongalleri (evt med nye navne og udseender) som i de foregående to bind, og at hovedpersonerne var følelsesmæssigt umodne som i en B-teenagefilm fra Hollywood. Og så gad jeg ikke mere, hvilket muligvis er urimeligt over for forfatteren (eller forfatterne? Blev serien ikke overtaget, da Jordan døde?).

Barren er ellers lav for mig, jeg ser den ene whodunit efter den anden (men der er dog grænser), bare historien er godt fortalt og der er et minimum af dybde i persooerne.