Jeg hoppede i går, med på ideen at slukke mobiltelefon en hel dag. Nok ikke den store forskel fra en almindelig søndag, men det var alligevel ganske rart slet ikke at blive forstyrret overhovedet. Endnu bedre at åbne telefonen her i morges og se én besked 😂
....
I går aftes åbnede jeg op for Manor Lords efter en lang pause. Jeg kan efterhånden varmt anbefale det. Manor Lords er et middelalder-byggespil (city builder) med stort fokus på realisme. Det er "Banished møder Total War", men med masser af naturpoesi i grafikken, solnedgange over kornmarker og sådan. Det er langsomt og meditativt, perfekt hvis man kan lide at bygge noget op i ro og mag. Samtidig kan det være utrolig svært, hvis fx høsten fejler.
....
Jeg har en stor kærlighed til film med edderkopper, især de fjollede komedietype film, der er i samme kategori som Sharknado. I går så jeg filmen Spider Island, og handlingen er simpel, dårlig og med små latterligt sjove klichéer: En flok af verdens hotteste sociale medie-influencere inviteres til lanceringen af et luksuriøst hotel på en afsides tropisk ø. Under byggeriet har arbejderne imidlertid forstyrret et netværk af huler under øen og dermed vækket en hel hær af dødelige edderkopper, som nu vil tage øen tilbage. Et fremragende kvalmehav af influencere, der ikke fatter en hat af overlevelse og pludselig kæmper for livet. Virkelig dårlig, sjov og latterlig. Men lige hvad jeg havde brug for.