Det, der er værst ved Mette Frederiksen i Borgerlig Tabloid, er ikke selve udtalelsen. Det er normaliseringen. Det skræmmer mig helt vildt meget og har gjort det længe.
"Befolkningsudskiftning" har i årevis haft en klar kategori i den danske debat: det er Renaud Camus' teori om et koordineret plot, og den kom ud af ekstremistisk tænkning. Politiksle fremskrivninger fra 2096 er IMO noget helt andet, nemlig en demografisk beregning. De to ting bliver blandet sammen med vilje, for så kan statsministeren altid trække sig tilbage til "jeg mente bare fremskrivningen", mens alle ved, hvad ordet egentlig hentyder til. Det er bevidst tvetydigt sprog, og det virker præcis som tiltænkt.
Historien viser også, at denne strategi ikke virker. Hver gang Socialdemokratiet har absorberet højrefløjens sprog siden 2015, er resultatet ikke blevet, at DF og DD blev neutraliseret. Resultatet har været, at overtonvinduet er flyttet og rykket sig markant. Stramningspolitikken, som jeg vile kalde den, stoppede ikke Dansk Folkeparti, den gjorde blot deres ordforråd normalt, accepteret, og nu flyttes næste skridt ind: om fem år er "remigration" måske også "noget man må måtte sige".
Hvad der virkelig gør det her nærmest udansk.. Når en statsbærende statsminister bruger ekstremismens diagnose, giver det den organiserede højrefløj dækning. DD kan nu citere Mette Frederiksen. Det er hende, der laver deres benarbejde, og det gør hun som socialdemokrat, hvilket er hele pointen. Det var samme mekanisme, der gjorde DF's sprog acceptabelt, da S under valgkampen 2015 overtog det.
Sidst: "majoritetskultur" og "dominanskultur" er flydende begreber, der ikke kan oversættes til politik. Et flertal er ikke en etik, det er matematik. Når majoritetskultur i praksis betyder, at mindretal skal rette sig efter noget udefineret, er det ikke kulturdebat, det er magtorienteret sprogbrug med pænt aesop.
Man kan være kritisk overfor manglende integration, dominansmønstre og æreskulturer uden at legitimere ordet befolkningsudskiftning. At hun ikke kan se forskellen, eller vælger at ignorere den, er det reelle problem.