20
[2026-09-11] Fri snak fredag
(feddit.dk)
Et meta-forum for nyheder, meddelelser og debatter omkring Feddit.dk i sig selv.
Man er også velkommen til at poste her hvis der ikke er nogen andre fællesskaber der passer - men husk at tjekke om der ikke er et andet fællesskab der kunne passe først!
Update fra et liv under de planetære grænser.
Når nu ens livsstil kræver, at alt skal være lidt langsommere, mere jordnært og uden alt for meget forbrug, kræver det lidt ekstra, når jeg skal noget uden for normalen. I dag går turen til Sønderborg. Så op halv fem, "næsten" hjemmedyrket morgenmad med egne æg, tomater, peberfrugt og rugbrød (der i dette tilfælde dog var hjemmebragt madspil fra den lokale). Frokosten og snacks er egne æbler, pære og sandwich af skvalderkål/brændenælde-pesto, salat og tomater. Hjemmelavet energiboost-drik af kirsebær og honning (måske bare en form for kold te). Sluttelig kaffe... Ja, jeg har droppet bygkaffen i 2026, kunne simpelthen ikke klare det mere. Så nu køber jeg med hjælp fra Ønsk, øko-kaffe direkte fra bønderne i Sydamerika (cue FB-oraklerne! Hæh).
Selvom jeg skulle op halv fem for at cykle til stationen for at nå et tog til Sønderborg, hvor jeg skulle være kl. 8 (lige landet), og havde lidt travlt med at nå morgenmaden, kom jeg ud af døren uden høretelefoner... Tsk tsk...
Så kan jeg nu her halvandet år efter at have valgt at gå fuldt ind i et liv uden at belaste kloden virkelig sige: Det er, på trods af længere rejsetid, det hele værd!!
I hjemmet skal den mindste i gang med genanvendelige bleer (vi har indtil nu brugt de mest bæredygtige engangsbleer), og det er altid spændende at se, hvor meget vores vask stiger af den grund 😅 Jeg kan da huske, at det kunne mærkes på den mellemste, da der godt kan være en del brugte bleer i løbet af en dag.
Konen er begyndt at tale om, om vi burde skrive en bog, efter vi blev nomineret til klimaprisen. Men jeg er noget i tvivl. Hjemmesiden får jeg ikke rigtigt opdateret længere, og det var aldrig meningen, at vi skulle promovere livsstilen eller lukrere på den. Dertil bøger. Ih. Er det overhovedet bæredygtigt? Hvis den produceres rigtigt, og udfaldet er til det bedre, tja, måske. Måske.
Nu kommer vinteren også så småt, og gasfyret har ikke været tændt siden, tja, tidligt forår. Nu skal jeg begynde at overveje det. Av. Der er heldigvis plads i regnskabet til det, men det gør stadig en smule ondt.
Sluttelig så er jeg selv endelig, næsten... Hah... ovre for afmagten omkring verden, eliten og virksomheders handlinger, kommentarerne, angsten for ungernes anderledes liv og hvordan de/omverdenen tackler den, ja, alt det der følger med. Til gengæld har kapitalismen/algoritmerne/med et skvis adhd... haha... stadig fat i mig ifht. impulsive tanker om at købe. Jeg kan stadig falde i og stå med latterligt stykke tupperware i Netto, eller nyt legetøj til ungerne, eller drømme om en autocamper.
Selv da jeg skulle købe violin, var jeg lige ved at hoppe med og købe en ny...
Det er svært at bryde. 😅
Nok om mig.
Håber, I alle har det godt, især jer der har været nede/er nede i denne tid. Håber, I er på vej den rette vej.
Husk D-vitaminer, det er snart vinter ✨🌻🌞
Mit værste mareridt.
I gør det godt 🤗 og forstår godt dine bekymringer om den større verden. Selv efter at have forladt facebook, reddit og insta, samt mutet nyhedsstrømmen på min telefon, så er det alligevel tricky at undgå alle de negative udviklinger. Prøver at bide mig fast i de gode ting, der også sker rundt omkring. De drukner nemt i alt det dårlige, som sælger mere xD
Håber du får en god dag i Sønderborg! Du er for vild, for jeg ville ikke orke sådan en tur, selvom den nok er meget opkvikkende med cykling og togtur så tidligt😄
En gyser: I dag afleverede jeg bilen til synstjek og måtte gå 30 minutter hjem med mine egne tanker uden høretelefoner. Umenneskligt!
Det er fanme uhyggeligt, du!
Jeg skulle ind på hospitalet til tjek i går og opdagede ligeledes, at jeg havde glemt mine øredutter derhjemme. Endte dog med at have for travlt med at fare vild til at bekymre mig for meget over det. Er du gal, hvor man kan fare vild på et hospital trods farvekodet streger på gulvet, masser af pile og skilte og sågar ansatte, hvis job det er at stå forskellige steder på gangene og vise folk vej @,@ jeg ved ikke hvorfor det er så forvirrende når de vitterlig har gjort alt for at gøre det nemt for os borgere.
Tak 🌞 tusind tak.
Ja det var ret frustrerende da jeg først sad i toget. Men overlevede heldigvis uden musikken i dag. 😊