Jeg ønsker ikke stramninger, faktisk, og i mange tilfælde ønsker jeg mig lempelser af humanitære årsager. Men samtidigt ser jeg på folkeskoler med store problemer, ulovlige moskéer i baglokaler, massiv social kontrol i visse miljøer, og så videre. Det er ikke specielt underholdende at være en minoritet i sit eget land, og skulle slås med konservative og ofte direkte reaktionære forældre i skolebestyrelser og så videre.
Så det er ikke fordi der er et nemt svar på de her ting, for mig er det en kompleks diskussion. Den er kun simpel hvis man ikke står midt i den - om man så er på den ene eller den anden fløj.
Jeg tænker landdistrikterne er mindre uddannede og mere konservative generelt, det spiller nok ind. Plus de læser aviserne der jo kun rapporterer om de problemer der er, ikke det store flertal af indvandrere der ikke er problemer med.
Jeg er meget træt af et mindre segment af mine naboer eller bydelsfæller, hvis man kan kalde det sådan, og de skaber massive problemer. Men det store flertal er jo almindelige mennesker som passer deres ting og deres arbejde. Det vil jeg insistere på selvom jeg bestemt ikke er blind for de problemer der er og som jeg også ser omkring mig.