16
submitted 1 week ago by SorteKanin@feddit.dk to c/nyheder@feddit.dk
you are viewing a single comment's thread
view the rest of the comments
[-] bstix@feddit.dk 5 points 1 week ago

Det ville give mere mening at lave en ny og helt særskilt beregning for elbiler.

Måden afgiften beregnes på er ved først at lave en beregning på de samme intervaller som benzinbiler, og derefter sænke den med 60%.

Elbiler er dyrere i produktion og derfor ryger en større del af prisen op i det højeste interval for beskatning. Dermed bliver afgiften før rabat forholdsvis højere for elbiler og dermed endnu dyrere for danske forbrugere. Det ville jo være fair nok, hvis det var størrelse eller luksus som gjorde prisforskellen, men det er det jo ikke. Det er nødvendige ting som motor og batteri som er dyrere at lave. Ting som er i selv de billigste små elbiler.

Bankerne tilbyder generelt bedre rente til lån til elbiler, så forbrugerne opnår en større købekraft til elbiler. Det har forhandlerne luret, så det bidrager også til at priserne er højere end de kunne være. Det kan man se ved at der laves meget parallelimport, fordi bilerne altså er billigere i udlandet, og det kan svare sig at importere.
Dette kan også være uhensigtsmæssigt for forbrugeren, da evt. garanti kan være forsvundet ved videresalg, eller ved manglende udstyr som sædevarme, som ikke er standard i Sydeuropa.

Alt i alt ville det altså være mere logisk at starte med en mere realistisk beregning, eller alternativt at hæve intervallerne i grundafgiften, så de svarer bedre overens til de høje produktionspriser for de billigste elbiler.

this post was submitted on 28 Sep 2026
16 points (100.0% liked)

Nyheder

1071 readers
39 users here now

For alle nyheder, hvad end de måtte omhandle.

Regler

1. Brug artiklens titel

Titlen på indlæg skal være titlen på nyhedsartiklen der linkes til. Du må dog gerne oversætte titlen hvis den ikke er på dansk, så længe oversættelsen er retvisende. En alternativ titel (fx i tilfælde af clickbait) eller vigtig supplerende information kan angives i kantede parenteser. Fx: "Clickbait titel [Beskrivende titel]". Dette sikrer at titlen på artiklen ikke er misvisende.

2. Brug ikke tekstfeltet ("body")

Link udelukkende til artiklen. Tekstfeltet (“body” på engelsk) må kun bruges til at skrive et kort neutralt uddrag af artiklen eller et neutralt referat hvis artiklen er bag en betalingsmur. Hvis du vil tilføje spørgsmål, kommentarer eller udtrykke holdninger, så skriv en kommentar i stedet. Dette sikrer at debatten foregår fra et neutralt synspunkt der tager udgangspunkt i artiklen, og ikke en bestemt vinkling skrevet i tekstfeltet.

3. Kun nye artikler

Artikler må højst være en uge gamle. Dette sikrer at artikler faktisk er nyheder.

4. Debat-indlæg og andet skal markeres

Det er tilladt i et begrænset omfang at indlægge artikler der ikke som sådan er nyhedsartikler og ikke er skrevet af avisens ansatte (fx debat-indlæg eller læserbreve), men sådanne artikler skal markeres med [Debat] el. lign. mærkat i titlen af indlægget inden titlen på artiklen. Dette sikrer at brugere er klar over den potentielle højere bias der kommer fra debat-indlæg og sikrer at debat-indlæg ikke bruges til at skubbe en agenda.


Husk også at følge Feddit.dks generelle regler.

founded 3 years ago
MODERATORS