Grundlæggende er jeg færdig med det reklamebetalte eller "gratis" internet, og det gælder også nyheder. Jeg abonnerer på Reuters og Aarhus Stifttidende, Reuters er overraskende billigt og har masser af relevant internationalt stof.
Jeg betaler troligt til Zetland hver måned. Jeg kan simpelthen ikke gå tilbage til clickbait og “nu har Titty McTitface fået nye titties”. Jeg elsker at Zetland kun kommer med en håndfuld artikler om dagen der så til gengæld er velskrevne og dybdegående.
I de her AI tider kunne jeg godt ønske mig, at der var et fradrag ligesom med fagforening osv. til at have medlemskab hos et nyhedsmedie, så de her ~23-26 procent kunne øges markant - og så (de fleste af) samfundets fattigste også altid har råd/adgang til reelle nyheder.
Det vil forhåbentlig også kunne øge kvaliteten og kvantiteten hos nyhedsmedierne med sådan en økonomisk indsprøjtning.
Jeg ved dog ikke hvordan man lige skal sætte baren for et 'godkendt nyhedsmedie', så lokale medier kan være med uden at vi ser situationer som "Mortens AI Netflix-nyheder inkl gratis Netflix medlemskab", hvor fradraget reelt ender med at blive omsat til andre varer.
Jeg ved dog ikke hvordan man lige skal sætte baren for et ‘godkendt nyhedsmedie’, så lokale medier kan være med uden at vi ser situationer som “Mortens AI Netflix-nyheder inkl gratis Netflix medlemskab”, hvor fradraget reelt ender med at blive omsat til andre varer.
Det oplagte vil vel være, at sætte de samme kriterier, som det kræver at få mediestøtte. Om det så er for smalt eller bredt, ved jeg ikke.
Ja måske, jeg kan dog være lidt i tvivl om hvor linjen skal gå her.
Eksempelvis får Ekstra Bladet mediestøtte, og deres Ekstra Bladet+ abonnement er vel efterhånden lige så meget TV/Podcast/Sport som det er egentlige artikler. Herudover får medier som Billed-bladet, Ude og Hjemme og I Form også mediestøtte, og det var ikke umiddelbart den slags medier jeg tænkte på - men de har vel også en berettigelse.
Jeg ville sådan set godt kunne acceptere det for hobby-/fagblade som Illustreret Videnskab, Historie, Ingeniøren (og dets specialiserede sektioner) og lignende. De giver også en stor værdi for alle, at kunne læse. På et et eller andet plan er der vel noget overlap fra dem til Billed-bladet og de andre du nævner.
Det er jeg enig i. Jeg kan også ved nærmere eftersyn konstatere, at Billedbladet osv. får støtte fra Magasinpuljen frem for den redaktionelle mediestøtte, så måske det er nok bare at tage medierne på den redaktionelle mediestøtte-liste.
Jeg kan få “avis” abbonenter via jobbet hvor at det bliver betalt på lønsedlen før skat. Så halv pris. Værd at undersøge om du har muligheden.
Det kiggede jeg også efter i sin tid, men jeg tror ikke det er noget min arbejdsgiver tilbyder, desværre. Det er ellers ret smart
Jeg har haft abonnement på Berlingske i omkring 6 år efterhånden, og er fint tilfreds med deres journalistik. Det er simpelthen markant bedre end DR og særligt TV2. Selv hvis man måske ikke er i målgruppen til Berlingske, så vil jeg kraftigt anbefale at tegne mindst ét abonnement på en avis. Et demokrati er kun så stærkt, som dets journalister, og journalisternes løn betales af os, der holder et abonnement :)
Et demokrati er kun så stærkt, som dets journalister, og journalisternes løn betales af os, der holder et abonnement :)
Virkelig god pointe! Den vinkel havde jeg egentlig ikke tænkt over.
Gruppen 35-54 årige rammer vel dem der er vokset op med at man ikke betalte for nyheder på nettet og at man ikke abonnererede på en fysisk avis.
18-24 år = studie rabat (nok ikke alle). Jeg vil, som 35-54 årig, gerne betale for nyheder men vil ikke betale 2-300 kr om måneden for det - så meget læser jeg sgu heller ikke. Jeg abonnerede på Politiken online lige da de begyndte at tilbyde et abonnement til 65 kr (mener jeg) om måneden. Så satte de prisen op til 299 kr. men til gengæld fik man rabatter og alle mulige adgange med, som jeg ikke ville have.
I dag er det primært DR og Zetland jeg bruger.
Vokset op med gratis aviser var muligt, at læse hverdag på uddannelses stederne - de var fine, til en studerne hvor pengene var små. De var fine nok kilder, til den information der skulle bruges til henholdsvis samfundsfag og dansk. I dag læser jeg kun nyheder, på de medier eller hos biblioteket vis en time skal brandes af, hvor de er gratis. Altså når jeg gider, hvilket er sjældent.
Mjah det er min egen gruppe og mit bud er alle der er ældre end mig er vokset op i et "avissamfund" (så ældre end 43). Jeg har også selv primært haft papiravis som ung og ungvoksen.
Jeg er målgruppen der slet ikke læser nyheder. Jeg føler simpelthen ikke at det beriger min verden.
Jeg har tidligere holdt Information som fysisk avis, senere digitalt abonnement på Weekendavisen og ellers brugt DR nyheder.
Skulle jeg igen læse nyheder, så ville jeg helt sikkert betale for noget ordenligt i stedet for DR og det der er værre. Jeg ville formentlig give Zetland et skud som det første medie.
Zetland er absolut pengene værd.
Der er en hel del vilde tal i rapporten, et lille uddrag af tal som overrasker mig:
51 pct. af danskerne oplever, at public service har en positiv indflydelse på samfundet, mens 11 pct. oplever det modsatte. En stor andel af brugerne, 31 pct, mener dog hverken det ene eller andet, mens 6 pct. svarer ’ved ikke’.
2025 lå antallet af danskerne, der havde tillid til nyheder generelt på 56 pct. I 2026 er tallet 55 pct [hvilket er mere end dobbelt så mange som amerikanerne]
TV-nyheder er med afstand den mest anvendte nyhedsmedietype (61%) på ugentlig basis, efterfulgt af Nyheder fra sociale platforme (47%, +3pp). TV- kanalernes online-nyhedssites bruges af 45%. Brug af avisernes onlinenyheder er faldet med 4pp til 39%. Radionyheder bruges af 33%, mens trykte aviser fortsat bruges af 13%.
Nyheder
For alle nyheder, hvad end de måtte omhandle.
Regler
1. Brug artiklens titel
Titlen på indlæg skal være titlen på nyhedsartiklen der linkes til. Du må dog gerne oversætte titlen hvis den ikke er på dansk, så længe oversættelsen er retvisende. En alternativ titel (fx i tilfælde af clickbait) eller vigtig supplerende information kan angives i kantede parenteser. Fx: "Clickbait titel [Beskrivende titel]". Dette sikrer at titlen på artiklen ikke er misvisende.
2. Brug ikke tekstfeltet ("body")
Link udelukkende til artiklen. Tekstfeltet (“body” på engelsk) må kun bruges til at skrive et kort neutralt uddrag af artiklen eller et neutralt referat hvis artiklen er bag en betalingsmur. Hvis du vil tilføje spørgsmål, kommentarer eller udtrykke holdninger, så skriv en kommentar i stedet. Dette sikrer at debatten foregår fra et neutralt synspunkt der tager udgangspunkt i artiklen, og ikke en bestemt vinkling skrevet i tekstfeltet.
3. Kun nye artikler
Artikler må højst være en uge gamle. Dette sikrer at artikler faktisk er nyheder.
4. Debat-indlæg og andet skal markeres
Det er tilladt i et begrænset omfang at indlægge artikler der ikke som sådan er nyhedsartikler og ikke er skrevet af avisens ansatte (fx debat-indlæg eller læserbreve), men sådanne artikler skal markeres med [Debat] el. lign. mærkat i titlen af indlægget inden titlen på artiklen. Dette sikrer at brugere er klar over den potentielle højere bias der kommer fra debat-indlæg og sikrer at debat-indlæg ikke bruges til at skubbe en agenda.
Husk også at følge Feddit.dks generelle regler.