this post was submitted on 29 Jul 2026
13 points (100.0% liked)

Nyheder

1056 readers
48 users here now

For alle nyheder, hvad end de måtte omhandle.

Regler

1. Brug artiklens titel

Titlen på indlæg skal være titlen på nyhedsartiklen der linkes til. Du må dog gerne oversætte titlen hvis den ikke er på dansk, så længe oversættelsen er retvisende. En alternativ titel (fx i tilfælde af clickbait) eller vigtig supplerende information kan angives i kantede parenteser. Fx: "Clickbait titel [Beskrivende titel]". Dette sikrer at titlen på artiklen ikke er misvisende.

2. Brug ikke tekstfeltet ("body")

Link udelukkende til artiklen. Tekstfeltet (“body” på engelsk) må kun bruges til at skrive et kort neutralt uddrag af artiklen eller et neutralt referat hvis artiklen er bag en betalingsmur. Hvis du vil tilføje spørgsmål, kommentarer eller udtrykke holdninger, så skriv en kommentar i stedet. Dette sikrer at debatten foregår fra et neutralt synspunkt der tager udgangspunkt i artiklen, og ikke en bestemt vinkling skrevet i tekstfeltet.

3. Kun nye artikler

Artikler må højst være en uge gamle. Dette sikrer at artikler faktisk er nyheder.

4. Debat-indlæg og andet skal markeres

Det er tilladt i et begrænset omfang at indlægge artikler der ikke som sådan er nyhedsartikler og ikke er skrevet af avisens ansatte (fx debat-indlæg eller læserbreve), men sådanne artikler skal markeres med [Debat] el. lign. mærkat i titlen af indlægget inden titlen på artiklen. Dette sikrer at brugere er klar over den potentielle højere bias der kommer fra debat-indlæg og sikrer at debat-indlæg ikke bruges til at skubbe en agenda.


Husk også at følge Feddit.dks generelle regler.

founded 3 years ago
MODERATORS
you are viewing a single comment's thread
view the rest of the comments
[–] SorteKanin@feddit.dk 1 points 1 day ago (1 children)

Nu er jeg ikke centrum højre men jeg vil faktisk gerne snakke om klasse og kultur.

Men hvad skal vi gøre i forhold til klasse og socioøkonomiske faktorer? Har vi ikke allerede gjort alt hvad vi kan for at integrere folk? Altså min opfattelse er da ikke at vi ikke har prøvet og jeg har svært ved at tro at integrationen bliver meget bedre, taget i betragtning af hvor længe vi har forsøgt at gøre det bedre. Hvis det skulle gøres meget bedre, så skulle man sikkert give et meget større økonomisk råderum til det, men er vi villige til det? Hvor meget skal det koste samfundet?

Jeg tror den nemmeste og billigste måde at gøre integrationen bedre simpelthen er at få færre folk ind, især fra kulturer der ikke funker så godt med den danske.

[–] Underbroen@feddit.dk 3 points 1 day ago (1 children)

Hvor mange får vi ind permanent (84420 ind, 54012 ud i 2025)? Hvor kommer de fra (primært fra Ukraine, Rumænien og Tyskland)? Og hvordan beslutter vi, hvilke kulturer, der ikke funker? Er det kun muslimer, eller er der andre, som ikke funker?

Forsøget på integration døde med Fogh Rasmussen i 2001 og er siden blevet erstattet af benhård assimilering. Hvordan har vi forsøgt at gøre integrationen bedre? Er det ved arbitrær dobbeltstraf i såkaldte ghettoområder? Er det ved konstant at diskutere hvad der er rigtigt dansk og hvad der er forkert? Er det ved at indføre håndtrykskrav? Eller diverse forbud mod religiøs påklædning?

[–] SorteKanin@feddit.dk 1 points 1 day ago (1 children)

hvordan beslutter vi, hvilke kulturer, der ikke funker?

Den nemmeste og mest åbenlyse streg i sandet er at stramme regler for lande uden for EU. Ja, det rammer en masse andre lande vi måske ikke ønsker at ramme. Man kunne eventuelt lave særordninger for bestemte lande, ligesom man har gjort med Ukraine.

Hvordan har vi forsøgt at gøre integrationen bedre?

Det ved jeg ikke, men jeg tænker da at man har prøvet noget. Hvad ville du foreslå for at gøre det bedre? Er der noget du synes vi kunne have gjort bedre? Jeg tror ikke de ting du nævner har gjort det værre, selvom noget af det virker unødvendigt og symbolsk. Jeg kan ikke komme på noget åbenlyst som vi kunne have gjort anderledes.

Nu nævner du også assimilering - hvad er der i vejen med det, hvis det er det vi ønsker? Er det ikke bare et spørgsmål om en gradbøjning af integration og hvor mange krav vi stiller?

[–] Underbroen@feddit.dk 2 points 1 day ago

Den nemmeste og mest åbenlyse streg i sandet er at stramme regler for lande uden for EU.

Men de fleste vil nok mene, at vi kulturelt og sprogligt har mere til fælles med Norge, Storbritannien, USA, Australien, New Zealand m.fl., end vi har med Grækenland og Polen. Det bliver mange særordninger, indtil der kun er muslimer og afrikanere tilbage udenfor (siger mine fordomme mig).

Vi har diskuteret det før (mener jeg): Det fundamentale problem er, at jeg ikke mener, vi arbejder mod en integration, og at vi ikke har gjort det længe. Så de tiltag, du måtte tænke på, er ikke forsøg på at integrere noget eller nogen, men på at assimilere. Jeg tror, flere af de ting, jeg nævner, gør både en assimilation og en integration sværere: "I skal være som os andre, hvis I vil være her, men fordi I bor på særlige steder, hvor vi historisk har sørget for, at I kunne bo, må vi straffe jer dobbelt så hårdt som andre. Vi må også straffe hele familien, hvis ét medlem er kriminelt. Nej, nej, Jens behøver ikke at give hånd, hvis han ikke har lyst, men du skal, Saira, ellers er du jo udsat for social kontrol". Så snart man laver lovgivning, der tydeligt skaber et "os" og et "dem", gør man integration praktisk umulig.

Det er fair at ville assimilation, men så kald det præcis dét. Lad være med at lade som om, man forsøger at integrere folk. De skal være som os, eller også skal de ikke være her. Men hvor stopper det så? Hvor meget homogen enhedskultur skal Danmark have? Lad være med at sige "vi ønsker"; det er ikke det, "vi" ønsker. Nogen gør, men ikke "vi". Personligt tror jeg ikke, der kommer noget godt ud af en så binær tilgang til samfundet.