view the rest of the comments
Nyheder
For alle nyheder, hvad end de måtte omhandle.
Regler
1. Brug artiklens titel
Titlen på indlæg skal være titlen på nyhedsartiklen der linkes til. Du må dog gerne oversætte titlen hvis den ikke er på dansk, så længe oversættelsen er retvisende. En alternativ titel (fx i tilfælde af clickbait) eller vigtig supplerende information kan angives i kantede parenteser. Fx: "Clickbait titel [Beskrivende titel]". Dette sikrer at titlen på artiklen ikke er misvisende.
2. Brug ikke tekstfeltet ("body")
Link udelukkende til artiklen. Tekstfeltet (“body” på engelsk) må kun bruges til at skrive et kort neutralt uddrag af artiklen eller et neutralt referat hvis artiklen er bag en betalingsmur. Hvis du vil tilføje spørgsmål, kommentarer eller udtrykke holdninger, så skriv en kommentar i stedet. Dette sikrer at debatten foregår fra et neutralt synspunkt der tager udgangspunkt i artiklen, og ikke en bestemt vinkling skrevet i tekstfeltet.
3. Kun nye artikler
Artikler må højst være en uge gamle. Dette sikrer at artikler faktisk er nyheder.
4. Debat-indlæg og andet skal markeres
Det er tilladt i et begrænset omfang at indlægge artikler der ikke som sådan er nyhedsartikler og ikke er skrevet af avisens ansatte (fx debat-indlæg eller læserbreve), men sådanne artikler skal markeres med [Debat] el. lign. mærkat i titlen af indlægget inden titlen på artiklen. Dette sikrer at brugere er klar over den potentielle højere bias der kommer fra debat-indlæg og sikrer at debat-indlæg ikke bruges til at skubbe en agenda.
Husk også at følge Feddit.dks generelle regler.
Den sidste er den eneste hvor jeg muligvis selv ville sige "ja", men i princippet synes jeg jo ikke det er noget læreren behøver at give lov til som sådan. Hvis en elev gerne vil tage høreværn på så er det vel fjong, så længe det ikke er når læreren står og forklarer et eller andet (altså det er fint så længe eleven kan høre læreren). Men et behov om høreværn vidner om et større problem i den klasse.
Men resten af det er godt nok bare uberettiget særbehandling. Det må være op til læreren at tage de beslutninger, det skal forældrene ikke bestemme.
De fleste af de efterspørgsler der kommer, er mest af alt et tegn på at undervisningen er for kedelig.
Efterspørgsel som pause, tyder på at undervisningen føles tung og mangler afbræk fra tavlen. Jeg vil antage med et overforbrug af IRE (initiering, respons, evaluering; Når læreren stiller et spørgsmål, en elev besvarer det ofte kort, får bekræftet svaret)
Eller også vidner det om et audiosensitvt barn, som nemt bliver overstimuleret, men som skal kunne inkluderes i en almindelig folkeskole.
Jeg er ikke enig med dig i at det "godt nok bare" er uberettiget særbehandling. Der kan simpelthen være mange grunde til at forældre kan ønske, at deres børn får en mulighed for en pause. I dilemmaerne er der ikke lagt op til at der er tale om noget som forældrene kan bestemme - det er vist noget du læser ind i det - det er ønsker. Hvorfor er et ønske om at ens barn kan få ro "uberettiget særbehandling"? Lærerne må i alle tilfælde sige nej, men hvis alternativet er unger der mistrives eller skoleværgrer, er det vel fint at have en dialog forældre og lærer imellem?
Det kan være jeg overfortolker dine ord, men du lyder fem minutter i "børn og forældre nutildags skal simpelthen bare tage sig sammen og holde op med det tuderi."
Eller blot 5 minutter i flere mindre klasser, mindre inklusion i nuværende klasser (flere specialtilbud) og lignende.
Altså ja, men der ville jeg også stille spørgsmålstegn ved om det barn overhoved kan være i en normal klasse så. Skal barnet bare have høreværn på konstant? Det er vel heller ikke noget der hjælper med den sensitivitet (tænker jeg, jeg er ikke ekspert). Men som sagt var det jo også tilfældet hvor jeg faktisk synes det lige var rimeligt nok.
Jeg synes læreren skal være autoriteten der bestemmer om man får en pause eller ej i lærerens timer. Det er ikke noget forældrene skal blande sig i. Læreren må da have kontrol over sit eget klasselokale og sine egne timer, ellers sætter vi forældrenes ønsker over lærerens autoritet.
Nu siger artiklens titel jo "Kan forældrene kræve særbehandling?". Krav = bestemme.
Faktum er nok at de ikke siger nej så tit som de måske burde, eller de kan ikke få sig selv til at sige nej. Der er sikkert nogle forældre der presser på, og bare antallet af spørgsmål og ønsker sætter et form for pres. Når en forældre får deres ønske opfyldt breder det sig måske til andre forældre.
Nej, kun forældrene - jeg tror faktisk det er forældrene nutildags der er alt for meget "åh mit lille pus". Børnene er sgu nok som de altid har været (mere eller mindre).
Det virker meget privilegieblindt det her.
Det lyder som om du synes, der kun kan være plads til én type elever i folkeskolen og resten må sendes i specialskole.
Det er ikke fordi vi lige frem har et skolesystem i dag, som bare oser af trivsel, og som har bevist over årtier at det bare spiller. Hverken for lærererne eller eleverne.
Jeg har ikke selv børn i skolealderen endnu, men børn og mennesker er forskellige, og der er vel ingen grund til at presse børn ned i en kasse, som ikke passer dem. Det får vi ikke sunde børn af, eller børn som føler sig hørt og set.
Hvis der er et barn der ikke trives, men som kan opnå trivsel, ved at få en pause, så virker det som det rigtige at gøre, i stedet for at sende barnet i specialklasse.
Eller hvis et barn kan trives hvis de får et headset med noise cancelling på, hvor de stadig kan høre læreren, men ikke støjen omkring dem, så virker det også som en billig pris at betale, mod at sende et barn i specialklasse.
Måske det hele kan løses med mindre klasser. Det kunne det garanteret.
Nogen børn passer bare ikke 100 % ned i firkanten, men derfor synes jeg ikke de skal smides i specialklasse.
Tror mange har traumer pga en folkeskole der ikke fungerer, og mange ville have fungeret bedre fagligt og mentalt i dag, hvis de var blevet hørt og set, og ikke bare var et problem.
Der synes jeg du lægger ord i min mund, det er da ikke det jeg siger. Men ligesom det er naivt at synes at folkeskolen kun skal tilpases én type elev, er det lige så naivt at tro at folkeskolen kan rumme alle elever. Det rigtige ligger selvfølgelig et sted imellem, men der er ikke balance i systemet i dag hvis du spørger mig. Flere med særlige behov burde få særlige tilbud. At fjerne specialskolerne har i mine øjne altid været en spareøvelse for at skrumpe budgetterne, ikke et smart pædagogisk træk fordi man syntes det var en god ide.
Det er jeg udmærket klar over, og to af grundene til den tilstand vi har i dag er da inklusion og lærerens faldende status som autoritet, hvilket forældrenes særlige krav ikke hjælper på overhoved.
Det er jeg sådan set ikke uenig i. De scenarier der præsenteres i artiklen kunne sagtens være noget barnet fik lov til - men det skal være på lærerens initiativ og beslutning. Forældrene skal ikke sende krav i massevis til læreren. Læreren må stå som den pædagogiske og faglige autoritet i sit eget klasselokale. Igen som jeg sagde ovenfor, det er forældrene der skal tage sig sammen og respektere lærerens stilling.
Dett ville sikkert hjælpe - men jeg tror stadig der er elever i folkeskolen lige nu som nok burde have et specialtilbud i stedet, men de får det desværre ikke. Selvfølgelig skal folkeskolen kunne rumme langt de fleste, men klasserne skal stadig fungere. PISA-resultaterne taler for sig selv i forhold til det her eksperiment vi har kørt på folkeskolen. Inklusionen er en del af det, lærerens manglende autoritet er en anden (og der er masser af andre faktorer selvfølgelig, men tror begge de der ting har en negativ indflydelse).
Nogle af de traumer kunne man have undgået med et specialtilbud hvor man netop bliver hørt og set. Specialtilbud behøver altså ikke at være en falliterklæring eller at give op på et barn - det er helt det modsatte. Man skal heller ikke gøre specialskoler til fjenden, som om målet er at flytte alle elever over i folkeskolen. Hvis nu jeg skal overdrive din retorik ligesom du gjorde med min, så synes jeg du får det til at lyde som om specialklasserne er et sted hvor eleverne bliver sendt hen for at rådne op uden at få nogen læring.
Man kan sagtens gå i specialskole og ende med at færdiggøre en universitetsuddannelse, det ved jeg faktisk personligt. At man flytter nogle elever over i et tilbud hvor der kan tages bedre hånd om deres behov, samtidig med at resten af folkeskolen kan glide mere gnidningsfrit er et win-win.
"Folkeskolen skal grundlæggende tilgodese alle børns læring og trivsel. Børn med særlige behov skal så vidt muligt ikke udskilles til særlige undervisningstilbud, men undervises sammen med deres kammerater i den almene undervisning."
"Hvis du vurderer, at dit barn ikke får den hjælp, det har brug for, bør du først og fremmest tale med barnets skole.
Du kan for eksempel tale med skolen om, hvordan de vil imødekomme dit barns undervisningsmæssige behov i den almindelige undervisning. Dette kan være gennem understøttende undervisning, herunder undervisningsdifferentiering eller holddannelse. Drøft også om dit barn har behov for ekstra faglig støtte eller hjælpemidler i den almindelige undervisning. Der kan også være behov for supplerende undervisning uden for den almindelige undervisning." Undervisningsministeriet
Lyder til at forældrene gør som de får besked på, og jeg synes det er positivt at forældrene ikke accepterer at deres børn mistrives, at de tager en interesse i deres børns trivsel uden for hjemmet. Der er selvfølgelig en balance ift hvor meget de skal blande sig og hvad de kan sætte krav til.
Hvis man nu flyttede ansvaret væk fra lærerne og over på PPL/PPV, så har forældrene et sted de kan gå hen uden at belaste lærerne og hvis PPL/PPV vurderer at der er behov for støtte, så kan de også lægge planen og faciliterer støtten.
Jeg mener at børn, som med rette støtte kan indgå i den normale folkeskole vil have mere gavn at gå i skole blandt andre børn, som også kan trives i en normal folkeskole.
Børn der ikke kan trives i den normale folkeskole uden omfattende støtte, de har nok mere gavn af at gå i et specialtilbud.
Folkeskolen kunne nok fungerer bedre/nemmere hvis man sendte alle børn med behov for støtte til specialtilbudsløsninger. Men jeg er ikke sikker på at den gevinst er det værd. Hverken for dem i folkeskolen eller for dem i specialtilbud.
Jeg tror vi får enormt meget ud af at børn går i en folkeskole, hvor der er plads til de fleste.
Men der kan sikkert sagtens være sket et skred i hvor mange der bliver inkluderet i folkeskolen, men forældrene skal ikke "tage sig sammen", eller jo det skal de, men det er også det de gør, når de henvender sig til skolen.
Det kan være vi misforstår hinanden, men synes du sætter en stærk retorik op, når du skriver forældrene skal tage sig sammen.
Ja altså det er det jeg er uenig i, jeg er ikke enig med den folkeskolereform der blev lavet og den politiske målsætning om at alle børn skal i folkeskolen.
Det er selvfølgelig også svært at sige. Men PISA resultaterne og flugten fra folkeskolen til privatskoler viser i hvert fald ikke den store gevinst. Jeg er med på at der er mange andre faktorer og det er svært at sige hvor stor en rolle inklusion spiller, men jeg tror ikke det hjælper.
Det kan godt være at "tage sig sammen" får det til at lyde hårdere end jeg mener det. Jeg mener egentlig bare at forældrene skal respektere lærerens tid og autoritet og huske at deres barn altså bare er et barn af mange børn og at alle børn skal lære at fungere i et fællesskab under fælles rammer. Vores tid individualisme har taget lidt overhånd, kan man sige.
Jeg vidste ikke at forældrene ligefrem får vejledning om at kontakte skolen på den måde, det synes jeg er ret uheldigt. Det virker som om ministeriet gør skolerne en bjørnetjeneste der.
Jeg tror bare vi har to forskellige ønsker for folkeskolen og vores børn.
Jeg ønsker ikke at mine børn skal gå i en skole, hvor tilgangen er at "[et] barn altså bare er et barn af mange børn".
Jeg forsøger altså ikke at forvride hver ting du skriver, men det lyder som helt et dystopisk ønske. Men det er vel meget sådan som virkeligheden er i folkeskolen og næsten altid har været, men derfor er det vel ikke ønskeligt.
Det er i hvert fald ikke noget jeg ønsker at mine børn skal føle. Men selvfølgelig skal de kunne indgå i et fællesskab og rette sig under de regler og forventninger der er. Det er jeg slet ikke i tvivl om at mine børn vil kunne.
Nu har jeg selv en datter som er alt for ordentlig. Hun laver aldrig balade i børnehaven, bryder aldrig regler, larmer og forstyrrer ikke, men hun er sensitiv over for sanseindtryk. Hun brænder sammen når hun kommer hjem, hvis hun ikke får lidt ekstra hjælp når hun er i børnehaven.
Heldigvis kan børnehaven imødekomme det uden det koster dem ekstra. Hun får en halv times pause midt på dagen, uden en voksen hjælper hende med det ene eller det andet.
Jeg kan godt frygte hvordan det bliver for hende at komme i folkeskolen. Men bare fordi hun er sensitiv, så synes jeg ikke hun skal i et specialtilbud, fordi støjen fra de andre påvirker hende mere end de fleste.
Hun er også højst sandsynligt også særligt begavet, men det er heller ikke noget folkeskolen er kendt for at kunne håndtere særlig godt.
Hvad så du så de gjorde i stedet for? Jeg synes det vil være, at give lærerene et alt for stort ansvar, hvis de skal forholde sig til om nogle af børnene kunne bruge ekstra støtte. Det tænker jeg forældrene ved bedst selv, og så kan man trække på PPR/PPV til at lave en vurdering.
Jeg har en nevø som er enormt intelligent, og han har i den grad været en udfordring for lærerene, og har ikke haft det godt i skolen. Lærerene vidste ikke hvad de skulle stille op med ham. Jeg anbefalede min søster at tage kontakt til skolen.
De opdagede at han er særligt begavet og sensitiv. Skolen har nu fået de rigtige værktøjer fra PPV og de har løst hans trivsel, uden at de kræver mere af lærerene i de daglige. Det kræver bare en anden tilgang, og det synes jeg skolen skal kunne rumne, og i det her tilfælde har skolen håndteret det så flot, og alle har vundet på det.
@TwoTiredMice @SorteKanin
> “Folkeskolen skal grundlæggende tilgodese alle børns læring og trivsel. Børn med særlige behov skal så vidt muligt ikke udskilles til særlige undervisningstilbud, men undervises sammen med deres kammerater i den almene undervisning.”
Det er ok at være uenig med inklusionsloven. Det er der mange der er *. Det er også fint, at forældre beder om specialbehandling (det har vi også gjort), men det må være op til læreren og / eller en lægefaglig person at vurdere, om det er passende.
I alle eksemplerne synes jeg, at årsag mangler. Der er i mine øjne stor forskel på "Kurt skal have høreværn på fordi det synes vi" og "Kurt er audiosensitiv, ved vi, så han har brug for mere fred". Det sidste er også noget læreren vil kunne konstatere på egen hånd. Men taget som præsenteret, uden begrundelse, synes jeg at de fleste "krav" kan afvises, hvis læreren synes det er for meget.
* https://www.dr.dk/nyheder/indland/laerere-slaar-alarm-inklusionsopgaven-saenker-det-faglige-niveau
https://www.dr.dk/nyheder/indland/laerere-slaar-alarm-inklusionsopgaven-saenker-det-faglige-niveau