Efter jeg er blevet far forsøger jeg at hanke op i mig selv med telefonen.

Jeg må nok erkende at jeg er noget nær afhængig af min telefon. Hold kæft der går meget tid med ingen ting på den!

Nu har den fået fast plads på skoreolen når jeg går ind i huset, så ligger den der som en fastnettelefon.

Den kommer ikke ind i soveværelset.

Jeg forsøger at klare mange af de praktiske ting på PC'en i stedet for telefonen.

Det er ikke en kold tyrker, men det kan allerede mærkes, og det er muligt det ender med den bliver kylet helt væk.

Ikke alene rammer den "fertiliteten" men den rammer absolut produktiviteten.

Bare rolig guyz, der kommer en aldersgrænse på "sociale medier" og "porno" - så er det løst 💝 \s

Ret fucked at der stadig ingen reel politisk snak er om at pøve at løse de her problemer (ellers har jeg misset det) Men måske kommer det? Er der nolge politikere som snakker om at ændre incentiverne og regulere SoMe til forbrugerenes interesse - så vi alle kan få good old SoMe tilbage?

Og måske også relationer mere generelt.

something-something 'dyr i fangeskab der mistrives, stopper med at formere sig'.

Hørte det en gang. Tænker nogle gange på det.

Smartphones har gjort os mere ensomme, og erstatter "sjov" i soveværelset med porno og doomscrolling. Tja, det giver vel okay mening. Sammen med kvinders uddannelse og mindre tid til børn i hjemmet og finanskriser og klimakriser... Ja det er noget af en præventionscocktail.

Jeg kaster ærligt talt op over folks brug af mobiltelefoner. Det er jo en folkesygdom. I bilen, på gaden, i biografen, til koncerter, på arbejdet, på toilettet og sågar i stedet for at knalde.

Læg dog telefonen fra dig. Kig på den når der ikke foregår andet. Når du er alene i dit hjem og vaskemaskinen er tømt.

Fucking zombier på jagt efter dopamin som fordeles i mindre og mindre bidder indtil depoterne er helt udtømt.