13
Det her er virkelig et spændende emne. Jeg kan huske Zetland har dækket det, og vi har også talt om det herinde før. Så jeg brugte lidt tid på at dykke ned i det, primært for at kigge på årsagerne, EU-tallene og forskellene mellem landene. For jeg var rimelig sikker på, at det især var kvinderne, der rykkede venstre efter 2016 (MeToo, Trump mm), mens mændene bare stod stille. Og så står vi med tallene fra SOM-instituttet i Sverige, hvor billedet åbenbart er ved at vende helt.
Tag bare de vilde tal fra OP og rapporten:
52% af unge mænd betragter sig som højreorienterede – det højeste nogensinde siden undersøgelsernes start i 1986 – mens kun 24% betragter sig som venstreorienterede. Blandt unge kvinder er 43% venstreorienterede, og kun 2% definerer sig som konservative mod en fjerdedel af mændene Mændene prioriterer energi, kriminalitet, skat og migration, mens kvinderne især går op i sundhed, klima og uddannelse
Og jeg tror faktisk alle her har fat i hvad der sker... Altså lidt af det hele på én gang. For det var som sagt kvinderne, der rykkede først, især efter MeToo, mens mændene stod stille. Det er dét, man har set både i USA og i det meste af Europa. Mener det var en fjerdedel af mændene der tilbage i 23-24 støttede den yderste højrefløj. Jeg troede så selv, den største kløft var i lande med laveste ligestilling, ex USA.
Men en undersøgelse (European Sociological Review, 2025, 32 lande) viser, at kløften er størst netop i de lande med højest ligestilling. Høj ligestilling gør de politiske kontraster mellem kønnene mere synlige, ikke mindre. Og Sverige og mugligvis Danmark (ex valget 2022 med een srrate kløft nogensinde) (https://vbn.aau.dk/da/clippings/en-enorm-politisk-kl%C3%B8ft-har-%C3%A5benbaret-sig-mellem-k%C3%B8nnene/) ligger i gruppen, hvor mændene oveni nu også rykker aktivt mod højre.
Derfor er den svenske udvikling virkelige spændende og IMO uhyggelig. Især kløften.
Der er i øvrigt uenighed om, hvem der egentlig flytter sig. Jakob Ahlbom (Stockholms Universitet) mener, det primært er mændene, der er rykket mod højre, mens kvinderne har stået nogenlunde stille i årevis. Men andre analyser siger det stik modsatte, at det især var kvinderne, der rykkede, og at mændene bare har fulgt efter senere.
Mit bedste gæt på, hvorfor tallene peger hver sin vej, er, at det afhænger af, hvad man måler. Selvbillede, holdninger eller partivalg. Kløften kan blive større uden, at nogen rigtig flytter sig, hvis bare kvinderne bliver mere bevidste om at placere sig til venstre i selvbilledet, mens mændene langsomt har fulgt efter med en forsinkelse.
Det fik mig til at tænke på "gender backlash": unge mænd er særligt sårbare over for progressive kønsnormer, fordi de møder jævnaldrende kvinder, der er stærke i deres holdninger, og fordi deres egen maskulinitet stadig er under dannelse. Det her intereseret mig virkelig, for det handler jo ikke bare om ideologi, men om mødet mellem to grupper. Hvis man ex som ung mand konstant møder jævnaldrende kvinder, der er bevidste og stærke i deres holdninger, kan jeg godt forstå, at nogle oplever det som et pres, hvis man selv er usikker på, hvem man er endnu. Det forklarer måske, hvorfor manosphere-indholdet rammer præcis den gruppe.
Så er der det, jeg synes var det mest interessante i hele den svenske rapport, er faktisk et andet. Siden 2021 har unge kvinder lavere generel tillid til andre mennesker end unge mænd. Det er totalt omvendt af, hvad jeg normalt forventer, og SOM-forskeren Anders Carlander kalder det et af rapportens mest urovækkende punkter. Konkret har 57 % af svenskerne generelt høj tillid til andre mennesker, men kun 38 % blandt unge, ca. 43 % blandt unge mænd og kun ca. 34 % blandt unge kvinder! 34% af svenske unge kvinder! What?!
Det vender for mig, den normale fortælling på hovedet, for jeg forbinder normalt mistillid med højrefløjen. Er det bare mig?
Så det handler måske slet ikke kun om, at mændene rykker højre og kvinderne venstre, men om at begge grupper er ved at miste tilliden, bare til forskellige ting.
Og her kommer min egen tolkning: når vi mister tillid og tryghed, leder vi vel urmenneskeligt efter et nyt sikkert ståsted, og så rykker vi mod de grupper og fortællinger, der tilbyder netop det. Det passer fint med social identitetsteori, at usikkerhed giver stærkere gruppetilhørighed.
Nogle finder det i feministiske fællesskaber, andre i manosphere'en.
Og så måske mest af alt som i andre også nævner... algoritmerne!! De skide algoritmer.. Det fremhæves ofte som den bedste hypotese, og jeg tænker selv, den har enorm betydning for de store ryk i disse år.
Og.... Der findes en finsk undersøgelse (virkelig spændende!) (sitra.fi/en/publication/algorithms-and-democracy), hvor man testede TikTok-, Instagram- og X-algoritmer med simulerede brugerprofiler. 67 % af alt det politiske indhold, profilerne fik anbefalet, var holdningsbaseret og underholdende, altså materiale, der ikke kan fakta-tjekkes. Og mønstret holdt sig endda, når profilerne endda signalerede interesse i venstreorienteret indhold. Trommerul 😅 Algoritmerne skubber brugerne mod egne præferencer. (Indsæt ønakede mens for surprice). (Samtidig er jeg dog også overrasket over, da jeg troede flere også blev "algoritmificeret" ind i specifikke holdninger)
Ærligt talt tror jeg ikke, den kan bruges som endegyldig forklaring. Kausaliteten kan lige så godt vende om: en ung mand, der oplever #MeToo-tiden som et angreb, finder selv manosphere-indhold, og algoritmen forstærker så bare det, han allerede har valgt. Kombineret med min tese om, at vi søger et ståsted, forstærker den valg og holdninger snarere end at være selve årsagen.
Kort sagt: Der er nok flere ting på spil samtidig. Internationalt og i Danmark ligner det mest, at kvinderne rykkede først, og mændene langsomt har fulgt efter. I Sverige har mændene så en markant højredrej oveni. Og så det der tillidsgap, som jeg tror bekymrer mig mest, og som muligvis er en større del af forklaringen på de store hop, end vi går og tror.
For en politisk kløft kan man i princippet lukke i stemmeboksen en dag, men mistillid mellem mennesker er sværere at få lagt igen.