En ny undersøgelse fra Djøf blandt studerende på samfundsvidenskabelige og erhvervsøkonomiske uddannelser viser, at 92 procent af de studerende bruger AI i deres studiehverdags — en stigning fra 77 procent i 2024. Næsten halvdelen har endda brugt AI til eksamen, og 80 procent anvender det i deres studiejob. Samtidig oplever to ud af tre studerende, at de i mindre grad eller slet ikke har modtaget tilstrækkelig undervisning i, hvordan teknologien bør anvendes.

Hovedproblemet er ifølge både studerende og fagforeningsrepræsentanter, at debatten om AI på universiteterne har handlet for ensidigt om snyd og eksamensregler. Det har skygget for et lige så vigtigt fokus på, hvordan de enkelte fag kan og bør integrere AI i undervisningen. Studerende efterlyser undervisning i AI's begrænsninger, muligheder og etik — ikke nødvendigvis teknisk prompting-træning, som kan være forældet, inden de er færdiguddannede.

Arbejdsmarkedsperspektivet er en central bekymring. Undersøgelsen viser, at 30 procent af de studerende i mindre grad eller slet ikke føler sig rustet til at bruge AI i arbejdslivet, mens kun 37 procent føler sig i høj eller meget høj grad klædt på. Kontrasten mellem universitetet og arbejdspladserne er markant: flere virksomheder, herunder advokatkontorer, har systematisk oplært medarbejdere i AI-brug, mens universiteterne stort set har undladt det.

Fra universiteternes side forklarer Danske Universiteter, at man bevidst "skynder sig langsomt" for at sikre, at tilpasningerne bygger på et fagligt grundlag. Direktøren mener dog ikke, at de nuværende studerende står dårligt rustede, da de har et solidt fagligt fundament og en kritisk sans. Fremtidige årgange skal dog blive bedre klædt på til AI-anvendelse.